Plejevejledning for Ansacore
Ansacore
Ansacore er et moderne compositmateriale. Strukturen i Ansacore gør vedligeholdelse / rengøring let, da Ansacore er et homogent, gennemfarvet materiale.
Sådan behandler du Ansacore:
Ønsker du at gøre den daglige rengøring lettere og beskytte Ansacore bordpladen bedre anbefaler vi, at du behandler den med vort plejemiddel, Ansacore Composit Care som renser og beskytter overfladen på bordet.
Daglig rengøring
Vask eller tør Ansacore bordpladen af med en klud opvredet i alm. sulfovand. Tør efter med en ren, tør klud.
Pletter
Pletter kan fjernes ved at anvende skurecreme på en blød svamp og gnide med cirkulære bevægelser på det sted, hvor pletten befinder sig. Slibning på et sted kan dog medføre en mat plet. Poler evt. efter med sandpapir korn 800-1000 på hele bordet og afslut med Ansacore Composit Care.(Excentersliber kan evt. anvendes).
Ridser
Reparation udføres således: Slib med korn 600 sandpapir, indtil ridsen er væk, slib efter med sandpapir korn 800-1000. Vask efterfølgende hele pladen med sæbe og vand. Ovenstående slibning og polering skal ske med cirkulære bevægelser. Afslut med Ansacore Composit Care.
Bemærk
Ønskes en ekstraordinær grundig polering af pladen kan anvendes excenterslibemaskine med sandpapir i korn 800-1000. Vask efter med en blød klud og alm. rengøringsmiddel for at fjerne slibestøv. Afslut med Ansacore Composit Care.
Undgå skader
Hvis uheldet skulle være ude kan Ansacore i langt de fleste tilfælde nemt repareres, men følg for en sikkerheds skyld altid nedenstående retningslinier:Ønskes en ekstraordinær
Brug aldrig ætsende rengøringsvæsker, acetone eller lignende.
Undgå at udsætte Ansacore for temperaturer over 80˚ C. Brug derfor altid bordskånere til gryder, pander og andre varme genstande.